Vaginisme, vulvodyni, manglende lyst, ømhed og smerter efter fødsel eller sygdom
Jeg kan hjælpe dig til at forstå hvad der sker i din krop og finde tryghed, nysgerrighed og glæde ved dig selv!
Konsultationer ved specialiseret jordemoder.
Det er utrygt når kroppen sender ukendte signaler, følelser og tanker overrumpler os og vi kan virke fremmede for os selv.
Vi sætter sammen ord på dine bekymringer. Jeg hjælper dig til at forstå din krops signaler og de følelser de skaber i dig. Jeg arbejder med at integrere det fysiske og tankerne. For du er jo begge dele og det hele opleves i dit nervesystem.
Vi kan tage udgangspunkt i konkrete problematikker. For eksempel:
-Bekymring om noget ved kroppen
-Kontakt til bækkenbunden (at lære at knibe og afspænde)
-Smerter ved samleje
Eller vi kan bygge samtalen op som en refleksion:
-Hvad er svært for netop dig?
-Kan du ikke finde lyst?
-Er det svært at mærke dine egne grænser?
Vi kan kun finde nysgerrighed og finde/genfinde lyst, når vi er trygge ved det grundlæggende.
Får du sprog for din seksualitet, har du en åben dør til at forstå dig selv og dine relationer.
Så har du et trygt grundlag for at handle, reflektere og finde dig til rette i dig selv.

Citat af klient: “Jeg gik derfra opløftet og med en følelse af at være en meget sjælden orkidé og med et helt fantastisk selvværd…”