Lidt teori og tre eksempler
Mange steder vil seksuel ophidselse diskuteres som et spændingsfelt mellem biologiske fænomener og den subjektive oplevelse af tænding.
Masters og Johnson lavede i 1950erne laboratorie studier af ophidselsen hos kvinder (The human sexual response cycle, Masters og Johnson, 1966). Deres observationer er stadig grundlaget for meget af det man beskriver som fysisk ophidselse. Først i slutningen af 1990erne blev klitoris struktur dog beskrevet, som andet end den lille knop, som ses i toppen af vulva (O´Connel 1998).
OG rigtigt meget ved vi fortsat ikke noget om. Det nubrede område på forvæggen i skeden, er det et G-punkt eller blot en anden slags væv end slimhinden i øvrigt? Hvad er det for væsker, som nogle oplever sprøjter fra dem når de har udløsning? Hvordan skal vi måle kønshormoner hos kvinder og i hvilken udstrækning er det vigtigt? Alt det og meget mere er vi slet ikke færdige med at undersøge.
Når vi bliver seksuelt ophidsede, udvides blodkar i vulva og skede og klitoris´ svulmelegemer kan fyldes så der sker en indre erektion. En svulmning eller rejsning inden i. Disse blodgennemstrømninger medfører at der presses klar væske ud gennem slimhinderne. Det kan opleves meget forskelligt! Nogen mærker en slags dunken og varme og andre har ikke ord for hvad det føles som, men mærker området som påtrængende. Det kræver opmærksomhed. Denne oplevelse, kan kaldes at føle sig tændt. Man kan føle sig tændt uden at de biologiske fænomener sker. Erektion og det at blive våd, kan ske uden at man er tændt. Det sker for eksempel også nogle gange under overgreb.
Jeg arbejder altid med både det biologiske og det oplevelsesmæssige. Der er ej heller i sexologien tvivl om at det ene påvirker det andet. Der er for eksempel studier, som viser at opmærksomhed på de fysiske tegn, kan øge oplevelsen af tænding og omvendt at hvis man er tryg ved sin tænding, kan de biologiske svar nemmere finde sted. I min forklarelses verden er det logisk, da både tanker, følelser og biologi er forenet i vores nervesystem. Vores hjerne modtager jo både de fysiske inputs fra kroppen og fra vores omgivelser. Tankerne og følelserne er jo også i hjernen og det hele fortolkes af vores hjerne og giver først efter vores eget nervesystems helt personlige fortolkning, en oplevelse. Samtidigt er vores hjernes fortolkning og måde at skabe genkendelse på jo dybt forankret i kultur. Vi vokser op med at blive mere eller mindre præsenteret for viden om biologien og lærer hvad vi “skal skamme os over”.
Vi er altså både krop, tanker og relationer, samlet i et nervesystem, som altid er i kommunikation med vores kultur, på godt og ondt! Derfor vil oplevelser af seksualitet i min klinik, altid belyses i alle disse felter og samles så det kan skabe meningsfyldthed hos netop dig!
Bliver du for våd?
Mange af de klienter jeg har, har svært ved at lade ophidselsen tage ved dem uden forbehold. Mange af de bremser, som vi finder sammen i konsultationerne, handler om at tro man gør sin ophidselse forkert. Det kan for eksempel dreje sig om at føle at man bliver for våd. Jeg møder jævnligt kvinder, som beskriver at de enten har fået at vide at “de blev for våde” eller selv føler at det er overvældende med den ukontrollerbare respons kroppen giver i form af væsker, der flyder. Hvis vi lige spoler tilbage til den biologiske forklaring på “at blive våd”. Altså at blodgennemstrømningen medfører at der presses væske gennem slimhinderne. Så er det jo nemt at forstå at man står i en svær situation, hvis en helt almindelig blodgennemstrømning, skaber noget, som føles som “for meget”. Man er i en indre kamp med sin ophidselse. Oftest en ubevidst kamp idet de færreste har et sprog for deres egne seksuelle oplevelser og derfor har svært ved at reflektere over hvad de vil stille op med situationen.
Stort set samtlige af de væsker, som vores krop producerer og afstøder (udflåd, sex-væske, menstruation og sved) opleves af mange kvinder som “en fejl”. Den måde vi undervises i og sammen italesætter vores kroppe på, giver en forventning om at det er meningen at vi er tørre og vi skjuler de væsker, som opstår. Hvis vi så samtidigt har en kultur, som handler om at vi “bør have lyst” og en krop, som vil leves, da er vi i en svær situation.
Forandring
En anden svær situation, som jeg møder ofte, er at man måske har kendt sin krops ophidselsessystemer og har levet trygt med dem og så pludselig mærker de forandres. Det kan være biologiske forandringer i de overgange vi møder i livet (for eksempel graviditet, fødsel, overgangsalder eller sygdom), som også forandrer kroppens ophidselse. Mange vil for eksempel opleve at man i perioder ikke bliver våd, som man plejer. Det kan forklares med at fald af østrogen i blodet, lader vævet står mindre stimuleret (vi har nemlig receptorer for østrogen i skede-slimhinden, i bindevævet i hele kroppen, i kønslæberne og i vulva). Samtidigt er der jo nogen, som ikke generes af tørhed selvom de er i en overgang, som giver mindre østrogen.
I sådan en situation er det vigtigt både at “forstå” hvad kroppen gør og at få personlige vejledninger i hvordan det kan håndteres. Nogen har stor glæde af vagifem (østrogen) i skeden, men s andre ikke kunne drømme om at benytte medicinsk hormon. Nogen bliver glade for en bestemt glidecreme (ofte efter at have prøvet sig frem) andre mærker at det at give tid og lære at nuancere de fornemmelser underlivet giver (blandt andet med massage og/eller afspænding af bækkenbunden) giver dem mulighed for at genfinde sig selv i ophidselsen, også fysisk.
Klitoris-følsomhed
En tredje situation, som mange oplever, er at nyde stimulation af klitorishovedet (den del af klitoris organet, som stikker frem i toppen af vulva), men efter kort tids stimulation at føle enten smerte eller følelsesløshed. Mange bliver bange for at de så er “frigide” eller dårlige til at give sig hen. Nogen kan ikke lide at sige det til en eventuel partner, som man ikke vil skuffe.
Det har en helt logisk forklaring! Den del af klitoris, som er synlig i vulva, er kun hovedet af det store svulmeorgan. I hovedet (eller glans) er der rigtigt mange nerveender. Mange flere end i et penishovede og samlet på et mindre område. Det er klart at så mange nerver kan overstimuleres. Især hvis man er sanselig og klar til at respondere. Klitoris kan således med fordel stimuleres mere indirekte eller andre dele af klitoris kan inddrages ved stimulering/massage af resten af vulva og skedens vægge.
Netop det at kunne lade sig ophidses seksuelt og at kunne være i det helt unikke indre rum, som blodgennemstrømning i underlivet og sansning af lyst kan give, er vigtigt for mange. Uanset om det sker med partnere eller alene. Det kan virke uoverskueligt og grænseoverskridende, hvis man ikke har sprog for det, men omvendt kan det være en måde at “finde hjem i sig selv” på og en kilde til meningsfyldthed i livet.
Skrevet af Gry Senderovitz, kontakt mig endelig hvis du gerne vil have en konsultation eller et foredrag, eller du simpelthen vil udveksle viden om seksualitet.